lørdag 20 januar 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Bus 500S skal have en buslomme

bus 500S Kay Fiskers VejMere vejarbejde på vej på Ørestads Boulevard ved Ørestad Station

• Teknik- og Miljøforvaltningen vil anlægge en ny buslomme på Ørestads Boulevard ved Ørestad Station. Samtidig skal der bussernehave mere plads at køre på på i tre kryds på Arne Jacobsens Allé.
Det er Region Hovedstaden, som gerne vil betale for at busserne kan komme lettere frem i trafikken, og Københavns Kommune vil bruge 0,96 mio. kroner på at buslinie 500S får bedre forhold i Ørestad City.

buslomme 500S projektVigtigt knudepunkt
Ønsket om en såkaldt buslommer kommeroprindeligt fra busselskabet Movia.
Ørestad Station er nemlig et vigtigt knudepunkt for offentlig transport på tværs af regionen bl.a. til lufthaven. Den nye buslomme vil skabe kortere skifteafstande og bedre skifteforhold for passagerer, der skal videre med anden bus, metro, regionaltog eller som skal til Fields eller Royal Arena.

Kortere rejsetid
Buslommen skal anlægges foran Field's på Ørestads Boulevard. På den måde undgår man, at 500S skal holde på Kaj Fiskers Plads bag Ørestad Station.
Buslommen kan reducere rejsetiden med 12 sekunder pr. bus i retning mod Ørestad og med 90 sekunder pr. bus i retningen mod Kokkedal. Samtidig vil 'busprioritering' i tre trafiksignaler på Arne Jacobsens Allé nedbringe rejsetiden med 15 sekunder i begge retninger.

Skal bygges allerede nu
Etableringen af buslommen forventes at være ukompliceret. Såfremt midlerne frigives, kan anlægget koordineres med omlægning af belægningen på Ørestads Boulevard, der igangsættes i efteråret 2017, så buslommen kan være færdiganlagt i oktober 2017.
Herved skabes mindst mulig gene for trafikken under anlægsperioden.
Projektet er godkendt af politiet og der vil ikke blive nedlagt parkeringspladser.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews