tirsdag 25 juli 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Field's Foodlounge klar til metalfans

gorms fieldsField's melder om ekstra mange bookinger til centerets Food Lounge under den kommende Metallica-uge i Royal Arena

Foodloungens 24 restauranter og cafeer bliver fyldt med glade rockfans når Royal Arena fra 3. til 9. februar afholder fire koncerter med Metallica.  Med kun 400 meter mellem Field’s og Royal Arena, og den trafiksikre gangbro over motorvejen, er der mange publikummer fra ind- og udland, som vil have sulten stillet i Fields før og efter koncerten.

 "Vi holder åbent både før og efter koncerten, og vi lukker ikke, før alle gæster er mætte. Der er pyntet op til fest i restauranten, og før koncerten er der DJ på vores store terrasse, som ligger lige op til den sikreste og korteste rute mellem Field’s og arenaen. Vi glæder os næsten lige så meget som koncertgæsterne, siger en begejstret Martin Thomsen, distriktschef for Gorm’s restauranter, der ejer pizzarestauranten Gorm’s i Field’s.
 

loft fields"Flere kommer langvejs fra og vil have den fulde oplevelse ud af turen til Royal Arena med et restaurantbesøg oveni," siger Timo Hoffman fra LOFT. På den New York inspirerede gastrogrill, LOFT i Field’s mærker indehaver Timo Hoffman også tydeligt den øgede interesse fra de mange danske og internationale koncertgæster.
"Flere kommer langvejs fra og vil have den fulde oplevelse ud af turen til Royal Arena med et restaurantbesøg oveni. Det kan jeg mærke på alle mine restauranter herude i Ørestad for tiden. LOFT får især meget opmærksomhed, men det er også en lækker restaurant med et godt koncept, hvilket mange af koncertgæsterne nok har afkodet på vores hjemmeside", siger Timo Hoffman, der er restaurantiværksætter og står bag spisestederne 8TALLET, RAMBLA og LOFT i Ørestad og restauranterne SOMMER i Allinge på Bornholm og BODIL på Vesterbro.

Han har for nyligt bosat sig i Ørestad.
"Ørestad har meget og er et godt sted for mig og min familie at bo og leve. Arenaen er bare med til yderligere at understøtte dette. Men byen er ung og skal bruges for at få sjæl. Det er som med et par nye cowboybukser – de skal slides. Der er ingen genveje eller lette vaske", siger Timo Hoffman
 
foodlounge fieldsDanmarks mest privilegerede
Robert Felczak, Center Manager i Field's ser en række samarbejdsmuligheder mellem Field’s og Arenaen.
"Vi supplerer hinanden på så mange måder indenfor underholdning, fritid, sport og oplevelse. Det bliver stærkt. I løbet af få år kommer der endnu titusindvis af mennesker til bydelen, som studerende, medarbejdere og beboere. De bliver nogle af Danmarks mest privilegerede indbyggere hvad angår oplevelser, shopping og internationale events", siger Robert Felczak.

Kultur:

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews