tirsdag 21 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Rambøll fik resultat på 602 mio. kroner

ramboll 04Rambøll leverede i 2016 et driftsresultatet før goodwillafskrivninger (EBITA) på 602 mio. kroner - det højeste i Rambølls historie. Også driftsmarginalen blev væsentligt forbedret

Driftsmarginalen udgjorde 5,7 procent, en stigning på 1,2 procentpoint i forhold til 2015. Rambøll er nu netto gældfri, til trods for at have foretaget flere store virksomhedsopkøb i de senere år. I 2014 overtog Rambøll den amerikanske konsulentvirksomhed Environ, som havde en omsætning på 2 mia. kroner. I 2016 opkøbte virksomheden det århusianske arkitektfirma SAHL Arkitekter A/S.

Det tilfredsstillende 2016-resultat skyldes især gode resultater i de nordiske forretningsenheder og i den internationale forretningsenhed for Energi.



"På trods af det ekstremt udfordrende olie- og gasmarked har vi formået at levere et markant højere driftsresultat og en væsentligt forbedret driftsmarginal end i 2015 som følge af et styrket fokus på effektivitet og projektudførelse", siger Rambølls koncernchef, Jens-Peter Saul i en pressemeddelelse fra Ørestadvirksomheden.

Han påpeger at Rambøll har fastholdt en førende position i Norden, samtidig med at 74 procent af omsætningen nu hentes ind udenfor Danmark internationalt – hvilket særligt skyldes en styrket tilstedeværelse i USA, Asien og Europa. Rambøll har også etableret to nye internationale forretningsområder inden for Miljø og Vand.



2016 afsluttede Rambølls seneste femårige koncernstrategi "Stronger Together". I denne periode steg omsætningen med 54 procent. I januar 2017 lancerede Rambøll sin nye 4-årige strategi "Winning Together".

"Vi lancerer en ny strategi, der skal sikre, at vi realiserer det potentiale, vi har bygget op i løbet af de sidste f5 år, siger Jens-Peter Saul.



"Vi vil opnå dette ved at skabe en endnu mere kundeorienteret kultur, styrke vores tilstedeværelse i Norden, Storbritannien og USA samt skabe international vækst gennem globalt anerkendte fokusydelser, inden for især bæredygtige løsninger", siger Jens-Peter Saul.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews