tirsdag 19 september 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

NASA-konkurrence på IT-Universitetet

itu nasa deltagereUnge rumentusiaster fra hele verden mødtes på IT-Universitetet i Ørestad Nord til en dyst i innovation og opfinderi

• For andet år i træk var IT-Universitetet i dagene 28. – 30. april vært for NASA’s Space Apps Challenge, som er et af verdens største hackatons. Et hackathon er en begivenhed, hvor it-udviklere mødes og samarbejder om udvikling af for eksempel nye prototyper eller konceptudvikling.
Dette år var udfordringen, at der i løbet af 48 timer skulle udvikles en kreativ app til gavn for vores hjemlige planet Jorden. App’en skal gøre brug af de åbne data, som NASA’s rumsatellitter hvert sekund indsamler fra hele kloden.
Gergana Romanova er videnskabelig assistent på ITU og har været medarrangør af både dette og sidste års hackathon.
”NASA har stort fokus på mangfoldighed og tværfaglighed, og arrangementet er for alle - mænd, kvinder, unge og gamle, fra historiefortællere til iværksættere, forretningsfolk og it-specialister. Det fantastiske ved Space Apps Challenge er, at mennesker med forskellige kompetencer mødes om at løse udfordringer på vores planet,” siger hun.

48 timers ide-konkurrence
Fredag mødtes de kreative og tekniske hjerner for præsentere sig selv og fortælle om deres faglige interesser og erfaringer og på den måde lære hinanden at kende. Ud fra det blev der dannet seks teams, som i løbet af lørdag og søndag arbejdede intensivt på deres bud på en ny app. De mange unge mennesker fik også mulighed for at deltage i forskellige workshops og høre oplæg af blandt andet rumforsker Anja C. Andersen og astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium.

Oplæg om rumforskning
Søndag eftermiddag var regnskabets time kommet, hvor de seks grupper hver fik bare fire minutter til at fortælle om deres nyudviklede og innovative app foran dommerne og de øvrige deltagere. Inden præsentationerne holdt Peter Sehestedt, chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet, et oplæg, hvor han blandt andet fortalte om Danmarks nationale strategi for rummet. Anders Høeg Nissen, der er tidligere vært på P1 Harddisken, styrede præsentationerne og konkurrencens afslutning.

Projekt til både hjerne og hjerte
Dommerpanelet på fem personer valgte teamet ’City₂’, der består af tre unge, danske mænd, der alle tidligere har læst på ITU. Alexander Brandi, Mikkel Wessel Nielsen og Andreas Jonsson havde på den korte nået at udvikle en app, der kan vise konkrete muligheder for at udnytte hustage i hele verden som grønne tage.

itu nasa vinderneVinderholdet bestående af Alexander Brandi, Mikkel Wessel Nielsen og Andreas Jonsson, som alle tidligere har studeret på ITU.”Vi har en passion for bæredygtighed og ideen har vi fået her fra København, ja faktisk også fra Ørestad, hvor der allerede er flere grønne tage. Man kan for eksempel udnytte flade tage til at dyrke grøntsager eller de kan belægges med græs som et led i klimasikring og for at skabe en renere luft i store byer. Vi forestiller os, at vores app kan bruges til uddannelse og forskning, men også som et grundlag for politiske beslutningstagere, fordi den vil kunne vise miljømæssige konsekvenser af at investere i flere grønne tage”, fortalte de glade vindere.

Den ultimative præmie
Foruden dommernes favorit, var der også en kåring af publikums favoritter og det blev teamet ’Space Nerds’, der udviklede et sensorkit og en hjemmeside, der kan tilgængeliggøre informationer af miljømæssig karakter for alle. Begge de to hold går nu videre og skal konkurrere med vindere fra andre lande om den ultimative præmie, der er et besøg på NASA’s hovedkvarter i Florida, USA, for at se en rumraket blive skudt afsted.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews