onsdag 18 oktober 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

Ørestadnetværk får adm. direktør

carolina benjaminsenØrestad Innovation City Copenhagen har ansat Carolina Benjaminsen som Innovationsnetværkets første adm. direktør. Hun skal nu gøre Ørestad til det stærkeste knudepunkt for innovation, viden og kreativitet i Greater Copenhagen

• Den nystartede organisation Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) er stiftet af virksomheder, organisationer, uddannelses- og kulturinstitutioner med tilknytning til Ørestad. By & Havn har været blandt initiativtagerne, men  fra 1. august sidder Carolina Benjaminsen sig i direktørstolen som innovationsnetværkets første administrerende direktør.

Fokus på innovation
Carolina Benjaminsen har en Ph.d. grad fra Aarhus Universitet og har adskillige ansættelser i universitetsverdenen og en direktørpost i egen virksomhed bag sig. Hun har specialiseret sig i at skabe forandringer og innovation i både den offentlige og private sektor, og de seneste fire år har hun drevet virksomheden Office for Leadership Education, der yder rådgivning i personlig og professionel udvikling.
”Hun er den helt rette kapacitet til at opbygge, udvikle og drive ØICC, og få netværket til at vokse, og blive den stærkeste spiller inden for innovation, viden og kreativitet i Greater Copenhagen. Carolina indkapsler essensen af ØICC med sin erfaring fra både forskningsmiljøet, det offentlige og det private erhvervsliv sammen med hendes mangeårige fokus på innovationsprocesser. Vi ser frem til samarbejdet,” siger bestyrelsesmedlem i ØICC Søren Brøndum fra Rambøll.

Metropoler satser på innovationsnetværk
Over hele verden er der fokus på innovationsdistrikter og deres positive effekter. Lignende netværk findex i f.eks. Rotterdam, Berlin, Barcelona og adskillige nordamerikanske byer.
På samme måde skal Ørestad Innovation City Copenhagen tiltrække og stimulere erhvervs- og vidensudviklingen i regionens største og hurtigst voksende erhvervsområde.
”Adskillige videnstunge, internationale virksomheder har valgt at placere sig i Ørestad bl.a. fordi det er vigtigt for dem at kunne tiltrække de bedste hoveder fra begge sider af sundet, og at have let adgang til det globale marked. Vi skal udnytte det fantastiske momentum, der er i Ørestad, til at tiltrække endnu flere virksomheder," siger Jens Kramer Mikkelsen, Bestyrelsesformand i ØICC og adm. direktør i By & Havn.

Læs mere om Ørestad Innovation City Copenhagen på organisationens hjemmeside www.oicc.dk
eller følg innovationsnetværket på LinkedIn

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews