onsdag 18 oktober 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Det handler om børn, ikke politisk kage

karina rohrberg jessenSocialborgmester Jesper Christensen (S) beskylder mig for at ”mele min egen politiske kage” (læserbrev d. 4.4.), når jeg her i bladet siger, at der er behov for en omfattende ændring af Borgercenter Handicap – og at mange års små ændringer i forvaltningen med al tydelighed ikke har fået bugt med strømmen af forældreklager på handicapområdet

Han kalder mig endda også useriøs. Socialborgmesteren kan sådan set kalde mig, hvad han vil. Det ændrer ikke ved, at hans forvaltning har store problemer med at overholde lovgivningen i Borgercenter Handicap, og det går ud over de hårdt prøvede og meget pressede forældre til handicappede børn.

Mit læserbrev med budskabet om at rive borgercentret ned og starte forfra kommer efter udtalt kritik fra forældre til børn med handicap, ansatte i Borgercenter Handicap, som via whistleblowerordningen har råbt vagt i gevær, 800 klager samt Borgerrådgiverens kritiske notat. Når fundamentet er porøst og med grundlæggende sætningsskader, så at giver det ikke mening at bygge ovenpå. Bag hver af de 800 klager er en hel familie.

I Venstre vil vi hellere bruge pengene på de handicappede børn end på løbende genopretning. Det er hverken valgflæsk eller mel i en politisk kage.

Business:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews