tirsdag 21 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Beretning fra Ørestad City Grundejerforening

mia ellgaardLøvtag i Byparken og træningsområde ved Streethallen er kommet godt fra start, fortæller forkvinde for Ørestad City Grundejerforening, Mia Ellgaard, i sin årsberetning.  
To projekter som ligger udenfor foreningens regi - bibliotekstorv og metrohaver - er til gengæld gået i stå

• Dette er min første beretning, og jeg har set frem til at fremlægge den. Jeg overtog formandskabet fra Mikala Dueholm i 2016 på et tidpunkt, hvor vi for alvor havde taget fat på at realisere strategiplanen, som jeg håber alle kender til, og det har været et spændende år i Ørestad City.
Strategiplanen former sig om at skabe rammerne for liv og det gør vi hovedsagelig gennem anlæg og driften af området. I mindre grad støtter vi lokale arrangementer og er selv vært ved nogle få arrangementer

Løvtaget
Udviklingsprojekter i 2016 har stået i naturens tegn.
Det største projekt i 2016 var uden sammenligning Løvtaget i parkens vestlige ende. Løvtaget er også det første store tiltag fra helhedsplanen for Byparken, som blev udviklet i 2015 i samarbejde med SLA landskabsarkitekter. Planen tillader at udvikle Byparken skridt for skridt så vi kan følge med økonomisk.
Vi valgte at starte med Løvtaget bl.a. fordi det gav en mulighed for at efterkomme det ønske om lys på stien som mange borgere har ytret. Belysningen er en kombination af stibelysning (master med spots) og element-belysning mellem træer og planter. Elementbelysningen betyder, at et større område bliver oplyst, og det skaber en større grad af tryghed. Som bonus bliver den æstetiske oplevelse bevaret efter mørkets frembrud.
Planteanlægget er bevidst lagt rundt om stien, så vi respekterer den lige linje og dermed parkens arkitektur. Til gengæld er selve anlægget svungent og bryder de lige linjer. Beplatningen er frugtbærende buske og træer som tiltrækker fugle og insekter, samt bede med en blanding af vilde blomster, grønne buske, træer og græsarter. Planterne er valgt, så de sikrer et varieret udtryk over året, og så de understøtter økosystemet. Med tiden vil udtrykket naturligt ændre sig: træerne bliver større og vil flette sig sammen og skabe et egentligt løvtag over stien.
For at skabe en helhed har vi besluttet at hele stien skal inkluderes dvs fra indgangen mellem Golfparken og Sejlhuset til indgangen mellem Horisonten og det Fleksible Hus.
Selve entreprisen har været i udbud og blev vundet af Grøn Vækst, som også er vores driftsoperatør og som generelt leverer et tilfredsstillende stykke arbejde.

Frugthaven
Umiddelbart efter projektet med løvtaget fik vi anlagt Frugthaven i lommeparken mellem Sejlhuset og Cityhusene. Frugthaven er også en del af helhedsplanen og her bliver udtrykket et tæt beplantet og lidt vildt udtryk.
Lommeparken er forsøgsvist anlagt uden stier - stierne vil i stedet opstå, når folk færdes i haven. Og det håber vi, at de vil: Frugthaven er anlagt med fokus på spiselige bær, frugter og urter såsom skovjordbær, ramsløg, rabarber og mynte. Det bliver et lille spisekammer, hvor man kan nyde duft og synet af havens farveskift hen over året.
Det næste skridt i frugthaven er inventar, og vi vil arbejde på at finde midler til at anskaffe en bænk af den danske kunstner Jeppe Hein. Det kommer jeg tilbage til.

Ørestad Streethal
Seneste skud på den urbane anlægsstamme er Ørestad Streethal, som Københavns Kommune har bygget og som blev indviet den 31. marts i år. Det har været en lang proces, men på mange måder har det været værd at vente på: I stedet for ren lethal, dvs. en uopvarmet hal uden faciliteter af nogen art har vi fået en delvist opvarmet hal med to sale, gode toiletfaciliteter og en lille garderobe. Det er en hal med faciliteter til langt flere sportsgrene end den startede med, og det skyldes ikke mindst aktive foreninger og borgere i Ørestad.
For os har udskydelsen af hallen været årsag til, at vi har udskudt anlægget af idrætslommeparken, ved siden af Bjerget. Den har vi nu skudt igang og om alt går vel er den klar til brug allerede i maj måned. Parken får en række udendørs træningsfaciliteter og løberute, samt grønne opholdsområder. Parken er tegnet af MASU Planning og entreprisen blev vundet af Optimus, som også har anlagt Skovbrynet mellem Winghouse og Porthuset.
Med tiden vil det være kærkomment, om vi også kan etablere et kunstværk i parken.

Sti langs med Nordre Landkanal
I den lidt mindre skala er grusstien langs med Nordre Landkanal blevet forlænget fra Bjerget frem til Skanskas nuværende byggeplads. Det er tanken, at stien skal fortsætte i kanalens fulde længde, så man kan færdes langs begge sider af kanalen, men for at undgå store retableringer venter vi til byggerierne er færdige.

Nyt Trædæk til picnicøen
På driftsiden er det også på den urbane gren, der tegner sig for de største vedligeholdelsesposter i 2016 Picnicøen i Byparken har fået et nyt trædæk. Det oprindelige trædæk var lavet af Sibirisk Lærk, som på trods af sin status som hårdttræ er følsomt over for bl.a. svampeangreb, og derfor ikke altid velegnet som vandret dæk i Danmark. Vi har derfor valgt en anden træsort: Bangkiraitræ, som er mere hårdført i forhold til svampeangreb og som også står godt imod råd og insektangreb. Bankirai har en lidt varmere lød end Sibirisk Lærk men patinerer sølvgråt ligesom Sibirisk lærk. Samlet set får vi en bedre holdbarhed og et udtryk, der ikke adskiller sig væsententlig fra det oprindelige. Prisen for sådan et lille tiltag er 175.000.

Nyt asfaltslidlag
Stikvejen indtil Porthuset har fået et nyt slidlag. Vores grundejerforening ejer temmelig mange veje, og det betyder at vi over årene får en hel del vedligholdelsesarbejder i form af asfalt. Det hører ikke just til i den sexede ende af skalaen, men de skal til for, at vi har en funktionel og sikker bydel. Asfaltarbejderne er udgiftstung – 121.000 for dette lille projekt - og er derfor noget af det vi har fokus på at tage højde for i budgetplanlægningen.

Øvrig drift
Bestyrelsen lægger vægt på et højt driftsniveau. Både i forhold til hvordan området fremstår, men også if forhold til økonomisk ansvarlighed. I 2016 fik vi derfor udarbejdet en ny drift- og vedligeholdelsesplan for vores arealer, og gennnemgået vores veje og belægninger for at anslå kommende asfaltarbejde. På det grundlag har vi besluttet at etablere en henlæggelsespulje på 450.000 kr. om året som bl.a. dækker reparationer som stikvejen ved Porthuset.
Et højt driftniveau betyder også hurtig opfølgning på problemer og det forudsætter, at man ved, hvor problemer er. I 2016 har vi arbejdet på at styrke kommunikationkanalerne, og det ser ud til at Ørestads borgere og brugere har taget det til sig og aktivt kontakter sekretariatet med diverse opfølgningspunkter. Det er dejligt og I må endelig opfordre jeres medlemmer til at sende besked til sekretariatet, hvis man ser noget der skal følges op på.

Projekter - kunst
På kunstsiden har 2016 været lidt af en rutchetur. Det begyndte godt med en idekonkurrence initieret af Kaffecyklen og Biblioteket for at skabe noget på pladsen foran biblioteket. Pladsen er en af vores travleste pladser, men også en af de mest vindomsuste og på den måde inviterer den ikke til ophold.
Vinderprojektet var et moderne pergola, som ville bringe mere natur til pladsen og skabe læ til ophold. Projektet var tegnet af en ung arktitekt, og det var forventet og vurderet at projektet ville kunne realiseres for under ½ million.
Desværre gjorde især stigende stålpriser projektet urealistisk dyrt. Det har betydet flere omtegninger og forskellige tiltag – anført at biblioteket - for at redde projektet med yderligere midler. Desværre uden resultat. Vi har derfor skrinlagt projektet og forventer at overføre pengene til andre tiltag.
Et af de projekter som vi ser på i stedet er den nævnte bænk af Jeppe Hein, som skal være i frugthaven. Vi opfatter kunst bredt, og det betyder, at kunst også kan være inventar. Jeppe Heins bænke er specielle, fordi de med anderledes former inviterer til ophold og leg – præcis som frugthaven gerne skulle gøre det. Dernæst er Jeppe Hein en dansk kunstner med international anerkendelse. Han arbejder både humoristisk og poetisk og har skabt værker som står eller har været udstillet over hele verden: Usa, Australien, Tyskland, Spanien og England for at nævne nogle få.
Et skønt projekt som blev realiseret i 2016 var udstillingen Colorful rigths: de mange farvede træer i Byparken med små værker af 1000 børn og unge under temaet lige rettigheder. Projektet var ledet og initieret af Bibiana, som bor her i Bjerget, og Ørestad Bibliotek og bestyrelsen valgte at støtte projektet på baggrund af dets kvalitet og tema, som passede godt til kulturdagens tema. Efter udstillingen i Byparken har træerne kunnes ses i sivegaden indtil for nylig.

Liv
Nu vi er ved kulturdagen, så var netop den en af de store begivenheder i året. Arrangementet var den 20. agugust og havde ca. 3000 deltagere. Det er en af de begivenheder, der viser, at Ørestad faktisk er en bydel og bestyrelsen har aktivt støttet kulturdagene som et at få udvalgte arrangementer.
Et andet traditionelt arrangement som vi ikke bare støtter men er vært ved, er juletræstændingen med risengrødsservering. Det var 550 portioner risengrød og der blev spist op. Det er en dejlig og populær tradition og af samme grund holder vi fast i både risengrød og i julebelysningen, som vi løbende udvikler i takt med nye anlæg. Julebelysning er ikke gratis, men det er et væsentligt bidrag til at skabe stemning i vores bydel om vinteren. AF samme grund lader vi lyset sidde i de mørke måneder. Der er ikke strømmen der er dyr – det er opsættelse og nedtagelse samt genanskaffelse af stjålne eller ødelagte lyskæder. Jeg vil gerne opfordre til at man skriver til sekretariate, hvis man observerer nogen der ødelægger eller forsvinder med vores lyskæder.

Udskænkning i Byparken
Et omdiskuteret emne for bestyrelsen er spørgsmålet om udskænkning og stadepladser i Byparken. Vi får løbende henvendelser om tilladelse til at opstille madvogne, kaffebiler, isboder og deslige i parken. Bestyrelsen har taget den holdning, at parken ikke skal være et udskænkningssted, dels for at undgå øget affaldsmængde og dels for at begrænse motoriseret trafik i parken mest muligt. I stedet giver vi begrænset tilladelse til salg ved parkens udgange. Denne form for liv er stadig på et ret tidligt stadie, men vi forventer at det vil tage til og følger det nøje.

Metrohaverne
Sidst men ikke mindst fortjener projektet Metrohaverne et par ord. Desværre synes projektet brolagt med problemer og jeg kan have mine tvivl, om det kommer videre. Det er ærgerligt. Det er et godt projekt -  Vi har deltaget i og bekostet at få tegnet et projekt som kvalitetsmæssigt kan leve op til den type anlæg, vi gerne vil have i Ørestad og som foreningen Metrohaverne var enige i ville være attraktivt for deres medlemmer. Desværre er projektet pt strandet i kommunen. Vi følger fortsat projektet og kan vi gøre en forskel, så gør vi det, men vi er ikke bannerførere. Hvis nogen har grønne fingre er det en mulighedJ Det er et godt projékt, og flere ildsjæle kan altid bruges.

Kommunikation
Ildsjæle har vi også i sekretariatet. Jeg vil gerne have lov til at sige tak til jer som til daglig er Ørestad City’s og de øvrige ørestæders stemme og ansigt. Det er jer, der holder niveauet i hverdagen, det er jer der håndterer alle positive og knap så positive henvendelser. Det er jer, der henleder bestyrelses opmærksomhed på problemstillinger eller begivenheder, som vi måske ikke er vidne til og ikke kan være vidende om. Det gør I rigtig godt og – oplever jeg – med megen dygtighed og faglig stolthed Det sætter bestyrelsen og ikke mindst jeg meget stor pris på. Så tak for det!
Et rigtig godt eksempel på sekretariatets initiativ er indsatsen for at styrke og forbedre kommunikationen. Det har bl.a. ført til udviklingen af de store skilte som følger vores anlægsprojekter, bedre nyhedsbreve som sendes ud til kontaktpersoner, samt nyheder på Facebook og ikke mindst Ørestad.net. Kommunikation er en svær disciplin og vi kan naturligvis blive endnu bedre – hvis nogen har forslag til, hvordan det kan ske, modtages de meget gerne. Jeg vil også gerne opfordre jer til at tjekke jeres kontaktpersoner med sekretariatet og om I evt. har brug for flere på listen.

Økonomi
Regnskabet viser et beskedent underskud på 250.000 og det er væsentligt under budget. Vi har gennem en årrække overført ubrugte midler til vores egenkapital, som per 1. januar 2017 lyder på 5 mio + 900.000 i hensættelser. Det er ikke et mål at være en akkumulerende forening, og det er ikke hensigten at have en stor egenkapital.
Det er imidlertid det særlige ved vores økonomi, at anlæg stadig udgør en stor del af udgifterne. Udgiftmæssigt er anlæg en elastisk størrelse, fordi de er følsomme over for vejr og vind, leverancer, tilladelser osv. Det betyder at anlægsprojekter hurtigt forrykker sig tidsmæssigt og det har betydning for bogføring af udgifterne.
Den beskedne anvendelse af anlægskroner i 2016 skyldes, at en del af løvtaget blev forskubbet som følge af udfordringer med jorden samt vind og vejr og derfor er 1,1 mio (knap halvdelen) først bogført i 2017og vil bidrage til et større underskud i 2017.
Det væsentlige er at vi ret sjældent går over budget på vores anlæg, så det er alene tiden, der forrykkes.
Vores driftomkostninger udvikler sig stabilt og som forventet i forhold til de anlæg, vi udfører. Driftsøkonomien er et væsentligt overvejelsespunkt i hvert eneste anlægsprojekt, netop for at omkosninger forbliver på et sundt niveau.

Indsatspunkter
Så er der kun tilbage at løfte sløret for, hvad anlægsmidlerne vil gå til i 2017:
·       Anlæg af lommeparken rundt om lethallen
·       Videreførelse af løvtaget ned gennem lommeparken mellem Horisonten og det Fleksible Hus samt mindre dræningsprojekter rundt om Løvtaget.
·       Realisering af en bænk af Jeppe Hein.
·       Skilteprojekt omkring ordensregler og Byparken. Et tiltag der er efterspurgt at borgerne og som jeg finder meget positivt, fordi det viser en interesse for at værne om vores fælles område. Det er et spørgsmål om at have legitimitet til at påpege, når andre går over grænsen for det acceptable. Udfordringen for os er at skabe et må-godt-land og ikke et forbudt-land.
·       Endnu ikke planlagte dele af Byparken.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews