lørdag 16 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Politisk vilje kan sikre lavere p-priser

jens kristian luetken• Ekstra Bladet bragte i søndags 1. oktober historien om, at overborgmester Frank Jensen (S) ikke vil stille op til et borgermøde i Ørestad Parkeringsforening om de høje parkeringspriser i Ørestad

 Det er ikke første gang, overborgmesteren ikke kan finde tid til at møde borgerne i Ørestad.

Når alt kommer til alt, så er det overborgmesteren, der har det endelige ansvar for de høje priser i Ørestad, og det burde han også stå på mål for.

Ofte er det sådan, at hvis det ikke kan forklares, så kan det heller ikke forsvares. Det er måske den erkendelse, overborgmesteren er kommet til? Derfor er han kravlet i flyverskjul fremfor at møde borgerne.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at bilisterne i Ørestad skal betale op til 16 gange mere for at parkere end bilisterne i resten af København. Den urimelige forskelsbehandling må bringes til ophør.

Det arbejder vi for i Venstre. Vi har blandt andet været med til at foreslå, at man kan skrue på tilbagebetalingsperioden for parkeringsanlæggene for på den måde at tilbyde en lavere pris for borgerne i Ørestad.

Der er flere andre muligheder, der ligeledes kunne være farbare løsninger, men desværre bliver de gode forslag for meste mødt af en blank afvisning fra overborgmesteren.

Det er efter min mening magtens arrogance, og det klæder ikke overborgmesteren og hans parti.
Hvis Borgerrepræsentationen satte alle sejl til, så kunne vi finde en løsning på problemet med parkeringspriserne i Ørestad, men den vilje findes desværre ikke blandt de partier, der i dag sidder tungt på magten på Rådhuset.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews