tirsdag 21 november 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Aftalebrud eller god planlægningspraksis – for Amager Fælled

louise hemmingsen DN 1724Svar til Erling Holms indlæg: 'Pseudo-uberørt fælled'. Erling Holm mener, at Danmarks Naturfredning er løbet fra en ’aftale’ om Helhedsplanen fra 1995 for Ørestaden. Han mener at kunne se det ved alene at læse i bilaget til planen. Det er ikke tilstrækkeligt

Vi skriver en ’aftale’ i gåseøjne, fordi det efter vores mening er misbrug af ordet. Der var ikke tale om en aftale. Helhedsplanen var en plan, der skulle være et oplæg til kommuneplanen for København. Kommuneplaner skal revideres hvert 4. år. Det vil gå grueligt galt med byudviklingen i Danmark, hvis man lod planer være uændret i 30 år.

Når Erling Holm ser Helhedsplanen som en aftale og ikke en plan, så misforstår han det, der skete med Helhedsplanen i 1995.
Helhedsplanen blev lavet af Ørestadsrådet. Staten havde på forhånd lavet nogle rammer for planen, som skulle overholdes. Det var i sær, at strandengen nord for Vejlands Allé ikke skulle fredes.  Der var andet, som også var naturen og det rekreative imod. Det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som også deltog Ørestadsrådet, at få en del forbedringer ind i planen. Derfor sagde de begge ja til planen.

Men det var også klart, at der var et udestående om strandengen ved Amager Fælled Kvarter. Planen siger, at der kan bygges på området. Den siger imidlertid ikke, at der skal bygges. Danmarks Naturfredningsforening erklærede offentligt allerede dengang, at de gerne så, at netop boligbebyggelsen på Amager Fælled Kvarter ikke blev til noget.

Planen siger, at Amager Fælled Kvarter er det sidste, der skal udbygges i planens tidshorisont på 30 år. Dvs. frem til 2025. Det var afgørende for Danmarks Naturfredningsforening. De så det som en plan, der kunne ændres, hvis forudsætninger eller holdninger 30 år senere var anderledes. Det sidste var afgørende for Danmarks Naturfredningsforeningens tilslutning til planen.

Det lagde Danmarks Naturfredningsforenings forhandlere da heller ikke skjul på: ”Vi håber, at myndighederne til den tid (2025) er blevet så meget klogere, at bebyggelsen aldrig bliver til noget.” og tilføjede ”Der skal jo også være noget for kommende generationer i Danmarks Naturfredningsforening at kæmpe for.” Det blev sagt offentligt af Anne Mette Wahlberg (Præsident for Danmarks Naturfredningsforening) og David Rehling (Direktør i Danmarks Naturfredningsforening).

Det er derfor utilstrækkeligt, når Erling Holm kun læser Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets kommentarer i bilaget. 

Der er nye forudsætninger. Dengang var biodiversitet ikke et vigtigt emne, som det er i dag. Vi har siden set, at biodiversiteten er blevet mindre og mindre – og bekymringen herom er vokset både globalt og lokalt. Det har Københavns kommune også set. Kommunen har i 2015 vedtaget en strategi for bynatur. I den indgår også biodiversitet. Det hedder, at biodiversitet altid skal indgå overvejelser i forbindelse med byudvikling. Det giver derfor mening, at Danmarks Naturfredningsforening genoptager sin modstand fra 90’erne mod bebyggelsen.

Friluftsrådet har ligeledes meldt ud, at forudsætningerne for planen har ændret sig meget siden 1992, da Ørestadsloven blev vedtaget. De har derfor opfordret parterne til at finde løsninger, som indebærer, at der ikke bygges på strandengen. Friluftsrådet siger: ”Byens liv har forandret sig – forudsætningerne er anderledes i dag end i 1992. Befolkningens natursyn har ændret sig med et langt større fokus på naturværdier og brugen af naturen til friluftsliv, udfoldelse og rekreation.”

Danmarks Naturfredningsforenings stillingtagen i dag er udtryk for almindelige god planlægningspraksis. Danmarks Naturfredningsforening ville have svigtet sin opgave, hvis de ikke havde taget den gamle plan for strandengen på Amager Fælled op til genovervejelse.

Erling Holm ordkløver i sin kommentar, som en Erasmus Montanus, om betydningen af ordet ’urørt’. Vi har svaret og vil opfordre Erling Holm til at læse svaret igen. I det har vi skrevet hvad ’urørt’ betyder i forhold til strandengen. Vi har ikke lagt op til fjern universitets-diskussion om, hvad ’urørt’ kan betyde, når ordet bruges i andre sammenhænge. Vi har slet ikke lagt op til en diskussion om ordets betydning på de ”mange universiteter rundt om i verden”, som er en del af Erling Holms ”daglige arbejde”. Det vil fremme diskussionen, hvis Erling Holm lander på jorden på Amager Fælled, og forholder sig til virkeligheden på Amager Fælled.

Hele alle tidligere i denne debat-tråd:

Holm: 'Framing Amager Fælled'

Hemmingsen: 'Mod bedre vidende'

Holm: 'Pseudo-uberørt fælled'

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews