tirsdag 25 juli 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Ørestad IF nu med fem afdelinger

orestadIF fodbold seniorØrestad IF’s afdelinger klar med stort sæsonprogram

• I denne sommer har Ørestad IF haft 4 års fødselsdag, og det fejres med opvisninger og boldspil på Ørestad Kulturdag i Byparken lørdag 20. august. Foreningens medlemstal vokser, og i dag spænder medlemmerne helt fra nogle af de yngste Ørestadsborgere til de voksne. Takket være de mange frivilliges indsats består Ørestad IF idag af  fem afdelinger; fodbold, gymnastik, håndbold, kampkunst og løb.

Håndboldafdelingen blev oprettet i år, og tilbyder i efteråret  tre hold: Trille-Trolle (2 – 5 år), Mix U8 (6-7 år) og Mix U10 (8-9 år). Holdene træner om søndagen i hallen på Ørestads Skole fra 4.september.

Gymnastikafdelingen starter 5. september og tilbyder hold for børn fra 9 mdr. og op til 6. klasse samt for voksne. I den kommende sæson åbnes 12 børnehold, heraf to nye familiehold. Der kommer også hold for voksne i yoga/pilates, dynamisk kropstræning samt to udendørshold, det ene som et gravid/efterfødselshold.

Kampkunstafdelingen havde i foråret sin første hele sæson med tre hold, hvor sæsonen blev afsluttet med en heldags-workshop. I den kommende sæson tilbydes der fire hold: Dragerne (8-11-årige), Aikido-teens (12-18-årige) og Aikido for voksne. Om lørdagen træner Tigerne (5-7 årige). Som noget nyt i år, køres Tigerholdet som familiehold, dvs. hvert tilmeldt barn må tage 2 forældre og 2 søskende med.

Løbeafdelingen  træner mandag og torsdag kl. 18 og mødes i Byparken. I september gentager afdelingen sidste års GoRun! succes for folk, der gerne vil lære at løbe 5 km og mangler nogle at løbe med. Andre løbere træner til  Cph. Half 18. september.

Fodboldafdelingen tilbyder træning for drenge og piger mellem 3 og 10 år, samt et herrehold. Der trænes i Byparken og på Plug N Play samt på Ørestad Skole om vinteren.

OBS: Tilmelding til alle hold starter snart. Lære mere:  www.orestadif.dk

Kultur:

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

euronews