torsdag 22 juni 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Nil myg uden virus

myg nilmyg1En af de historier der gik over landet i sidste uge, var genfund af den potentielt farlige Nil myg på Kalvebod Fælled. Men der er ingen grund til panik

• Nyheden om den måske farlige myg blev kolporteret af et udenbys gratisblad, og samme dag kunne man møde gæster til Naturpark Amager, som havde klædt sig ekstra godt på med lange strømper og bukser, for ikke at blive stukket.
Nil myggen kan være bærer af  Nil Vest virus, som i sjældne tilfælde kan give en dødelige hjernehindebetændelse.
Og det ganske rigtigt, at epidemiolog René Bødker fra Danmarks Tekniske Universitet har fundet nilmyggeni nogle af de små vandhuller omkring Svenskeholm.

Myg uden virus
"Heldigvis er virussen ikke til stede i de fundne myg, så der er ingen smitterisiko i Danmark. Selv om du bliver stukket af Nil myggen, så kan den altså ikke overføre nogle sygsomme. Vest Nil virus findes kun i Afrika, Asien, Mellemøsten og det sydlige Europa," udtaler naturvejleder Jes Aagaard fra Naturcenter Amager.
Men når myggen er her, kan virus måske også dukke opsenere?
"Der vil altid være en risiko for, at der kommer virus, men den er her ikke nu. Det er bl.a. derfor man overvåger myg og undersøger deres virus status. Vi har også malaria myg i Danmark, heldigvis uden virus," forklarer Jes Aagaard.

Vest Nil-virus
Infektion med Vest Nil-virus (West Nile virus) er en sjælden tilstand, der især forekommer i USA og Canada, hvor infektionen dukker op sidst i juni og holder sig hen til sensommeren. Virus blev første gang opdaget i Vest Nil-distriktet i Uganda i 1937 hos en kvinde med høj feber. Siden har der været udbrud rundt omkring i verden, bl.a. Israel, Rumænien, Tjekkiet og Grækenland. Nordamerika ramtes ramt første gang i 1999, da syv mennesker i New York døde og 62 andre blev syge. Vest Nil-virus overføres af myg, som selv er blevet smittet af fugle. Virus kan også findes hos bl.a. katte, hunde og heste, men der er ikke dokumenteret smitte herfra til mennesker. Infektionen smitter ikke fra menneske til menneske, bortset fra enkeltstående tilfælde ved blodtransfusion og graviditet. Infektionen er ikke forekommet i Danmark. Den smittebærende myggeart er i 2014 påvist ved kysten i Greve. Og i 2016 altså også på Kalvebod Fælled.
(Kilde: Netdoktor.dk)

Kultur:

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

euronews