lørdag 16 december 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Revisionsrapport kritiserer både ishockeyklub og forvaltning

copenhagen lionsPå et ekstraordinært møde i Kultur- og Fritidsudvalget blev Copenhagen Lions fyret endegyldgit som driftsoperatør af Ørestad Skøjtehal. Baggrunden var en dugfrisk revisionsrapport, som pegede på flere problemer med regnskaber, bilag, moms og børneattester. Men den rummer også kritik af forvaltningens tilsyn og vejledning af klubben

• For kun to uger siden håbede Ishockey- og skøjteklubben Copenhagen Lions i Ørestad stadig, at de kunne blive enige med Københavns Kommune om at fortsætte driften af Ørestad Skøjtehal. Ganske vist havde der været en lang periode med  rod i regnskaberne, bortvisning af kritiske medlemmer og manglende børneattester til trænerne.
Men klubben havde fået nyvalgt bestyrelse i maj månede, og var igang med oprydningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Men på et et ekstraordinært møde 21. september valgte Kultur- og Fritidsudvalget ikke bare at fremskynde opsigelsen af klubben, men også  at anmelde klubben og/eller angivne personer i klubben til SKAT og politi.
I den offentligt tilgængelige udgave af rapporten fra kommunens interne revisionsudvalg er oplysninger om politianmeldelsen overstreget, så det vides ikke hvem der er politianmeldt eller hvorfor.

Dyrt at drive hallen
En af dem, som slet ikke forstår politikernes beslutning, er tidligere formand og nuværende kasserer i Copenhagen Lions, Mogens Friborg.
Han mener at Kultur- og Fritidsforvaltningen, herunder afdelingen Fritid KBH, forsøger at dække over egne forsømmelser. For eksempel har Fritid KBH ikke ønsket at mødes for at drøfte 'det faktiske omkostningsforbrug ved drift af Ørestad Skøjtehal'.
Lige nu har driften af hallen et underskud på 446.000 kroner. Det skyldes ifølge Copenhagen Lions et meget højt elektricitetsforbrug, på grund af byggesjusk eller fejl i tekniske anlæg. Hvilket man forgæves har forsøgt at forklare Fritid KBH.
"Fritid KBH har haft travlt med at komme ud af aftalen den seneste måned med forskellige begrundelser," mener Mogens Friborg.

Regelsæt ikke efterlevet
Rapporten indeholder flere kritikpunkter af forvaltningens måde at føre tilsyn med driftsaftalen på.
"KFF (forvaltningen, red.) har ikke kunnet dokumentere, at de har implementeret kommunens regelsæt, instrukser om regnskab og revision m.v. fuldt ud i de aftaler, der er indgået med CPH Lions, hvilket kan være en medvirkende årsag til de fejl og mangler, vi har konstateret," skriver revisionsudvalget i sin rapport.

Stribe af forhold
Men den peger også på en bølge af fejl begået af Copenhagen Lions. Bl.a. mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision, sammenblanding af økonomien mellem drifts og foreningsregnskabet, manglende ansættelseskontrakt for en medarbejder og manglende dokumentation i forhold til efterlevelse af habilitetsreglerne.
Foreningen har f.eks. ikke betalt moms, den har ført penge fra haldriften over i foreningen, der mangler ansættelseskontrakter og bilag på skattefri godtgørelser, der er ikke underskrevet årsregnskab, og man har glemt at indhente børneattester.  Stpår der i revisionsrapporten.

Løber fra ansvar
Mogens Friborg mener at forvaltningen forsøger at skydeansvaret fra sig i en sag som handler om at Ørestad Skøjtehal pga. defekte energiforanstaltninger forbruger meget mere elektricitet end forventet.
"I stedet for at bygge en sag op omkring misligholdelse og politianmeldelse burde Fritids- og Kulturforvaltningen forholde sig til Fritid KBH´s ansvar i denne sag," skriver Mogens Friborg.
Kommunen vil nu forsøge at opsige aftalen med Copenhagen Lions allerede ved årsskiftet.
Copenhagen Lions forventer at fortsætte som ishockey- og skøjteklub i Ørestad Skøjtehal.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews